Kort svar: Du kan så en blomstereng på græsplænen uden at fjerne tørven, men kun på de steder, hvor græsset har det svært. Det er Danmarks Naturfredningsforenings vurdering. Har du en sund, tæt plæne, skal du i stedet skrælle græstørven af og så i bar jord. Start med et lille stykke, så du kan nå at gøre arbejdet ordentligt og se, hvordan det går.
Blomstereng på græsplæne: vælg metode efter plænen

Spørgsmålet er, om græsset i forvejen kæmper. Står det tyndt, gult eller fuldt af bare pletter, er det et sted, hvor frø kan få fodfæste. Er plænen tæt og grøn, vil græsset konkurrere med frøene om lys, vand og plads. Der er du bedst hjulpet af bar jord.
| Metode | Passer til | Arbejde | Risiko |
|---|---|---|---|
| Så i plænen, hvor græsset er svagt | Tynde, slidte eller udtørrede partier | Lavt | Græsset kan presse frøene ud |
| Skræl tørven af og så i jorden | Tæt, sund plæne | Kræver værktøj og kræfter | Ukrudt skal holdes nede i starten |
| Skræl tørven af og bland jorden med grus | Tæt plæne, hvor du vil følge DN’s fremgangsmåde | Mest | Frøblandingen skal passe til jordtypen |
Er du i tvivl, så vælg den anden eller tredje metode. De koster mere arbejde, men giver frøene den bedste chance.
Sådan forbereder og sår du, i rækkefølge
- Vælg og afmærk et lille stykke. Tag et solrigt hjørne eller en kant, du kan se fra terrassen. Brug en snor eller en haveslange til at tegne en enkel form, så arealet ser bevidst ud. Er stedet skyggefuldt, så læs først guiden om hjemmehørende planter til skygge.
- Tjek, hvad der ligger under. Spørg ledningsejer, hvis du ikke ved, om der ligger ledninger eller dræn. Det gælder især, hvis du skal grave dybere end tørven.
- Skræl græstørven af. Brug en skarp spade, og tag tørven i strimler eller baner. DN beskriver netop denne metode. Læg tørven et sted, hvor den kan rådne ned, og ikke tilbage på arealet.
- Fjern rødder og rester. Riv jorden igennem, og tag alt græs og alle rodstumper op. Det du lader blive, vokser op igen mellem blomsterne.
- Bland eventuelt grus i jorden. DN nævner, at man kan blande jorden med grus, før man sår. Hvor meget jorden kræver, afhænger af din jord og af frøblandingen.
- Gød ikke. En blomstereng må ifølge DN aldrig gødes. Det gælder også, hvis jorden ser mager ud.
- Vælg frø efter stedet. DN peger på blandinger af vilde danske arter uden græs. Frøposen skal fortælle arter, oprindelse og hvilken jordtype blandingen passer til. Guiden om flerårige blomsterengsfrø gennemgår, hvad du skal kigge efter.
- Så og tryk til. Følg anvisningen på posen for mængde og tidspunkt. Fordel frøene jævnt, og tryk dem let ned mod jorden, så de får kontakt. Vand, hvis jorden er tør.
De første måneder: pas på, men lad være med at gøre for meget
Der vil hurtigt komme grønt, og ikke alt er det, du har sået. Lad små spirer stå, til du kan se, hvad der er hvad, og træk kun det op, der tydeligt er græs eller kraftigt ukrudt. Tilfør ingen gødning, selv om væksten virker langsom.
På lidt længere sigt skal arealet slås og afhøstes, ellers ændrer det sig. Vild med Vilje forklarer, at områder, der slet ikke slås, bliver domineret af græsser og konkurrencestærke urter, så der bliver mindre plads til andre arter. Slåning er nødvendig fra tid til anden for at fjerne næring. Hvornår og hvor tit, afhænger af arealet. Principperne står i guiden om græsslåning i den vilde have.
Vil du holde det pænt, så lad plænen rundt om engen stå kortklippet og klip en tydelig kant. Så ser stykket tilsigtet ud, ikke forsømt.
Et tænkt eksempel: startområdet langs hækken
Regnestykket her er vores eget og fiktivt, så tallene er kun til at illustrere. Forestil dig en plæne på 120 kvadratmeter. Du afmærker et startområde på to gange tre meter, altså seks kvadratmeter. Det er en tyvendedel af plænen. Du skræller tørven af i baner, ruller dem sammen og lægger dem bag kompostbeholderen. Du river jorden og samler rødder op. Så blander du jorden med lidt grus og sår en blanding, hvis pose oplyser arter og jordtype. Resten af plænen klipper du som hidtil, og du klipper en ren kant mod engen. Når du ved, hvordan stykket udvikler sig, kan du vurdere, om du vil udvide.
Det afhænger af din have, og hvornår du skal spørge andre
Guiden handler om et lille startområde og dækker ikke store arealer, skove, landbrugsjord eller fredede områder. Den giver heller ikke bestemte sådatoer, frømængder eller slåtidspunkter, for de afhænger af din jord, dit lys og den blanding, du vælger. Følg posens anvisning og den lokale vejledning.
- Spørg ledningsejer, inden du graver, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger i jorden.
- Spørg grundejerforening, haveforening eller kommune, hvis du bor et sted med fælles regler for haven.
- Kontakt en anlægsgartner eller en lokal naturvejleder, hvis jorden er meget våd, meget tung eller skal graves op i stor skala.
Vil du finde ud af, hvilke vilde planter der passer til netop dit hjørne, kan du bruge værktøjet Find den vilde plante, der passer til netop dit hjørne af haven. Er du i gang med hele haven, giver guiden om fem trin til en vild have det større billede.
Spørgsmål om at omlægge plænen til blomstereng
Skal jeg altid fjerne græstørven?
Nej, men det er den sikreste metode. DN peger på, at man har størst succes med at så vilde blomster, hvor græsset har det svært. På en tæt plæne anbefales det at skrælle tørven af.
Må jeg gøde min blomstereng, så den vokser bedre?
Nej. DN skriver, at en blomstereng aldrig må gødes. Slåning og afhøstning fjerner med tiden næring fra området.
Kan jeg bare lade en del af plænen stå uden at slå den?
Det giver sjældent en blomstereng. Vild med Vilje forklarer, at græsser og konkurrencestærke urter så dominerer og efterlader mindre plads til andre arter. Området skal derfor slås fra tid til anden.
Hvor stort skal startområdet være?
Så stort, at du kan nå at forberede jorden ordentligt og holde arealet bagefter. Start småt, og udvid først, når du har set, hvordan det klarer sig.



