Hvordan laver man en vild have i en almindelig have? Du begynder ikke med hele haven, men med ét afgrænset område. Du beslutter på forhånd, hvad der fortsat skal være ryddeligt, og så lader du netop dét område gro vildere i stedet for at passe det som plæne. Resten af haven kan blive, som den er. Det er en enkel måde at give plads til mere liv på uden at haven ser forsømt ud. Guiden her går igennem fem trin og slutter med en plan for de første tre ting, du gør i år.
Hvad en vild have er, og hvad den ikke behøver at være

Bolius beskriver en vild have som en have, hvor du lader naturen råde og giver plads til det uplejede og vilde. Planter og dyr får lov at opføre sig naturligt, og der bruges hverken sprøjtemidler eller gødning. Det betyder ikke, at hele haven skal opgives. I en almindelig villahave er det realistiske at give slip på en del og holde resten i stand. Det er netop kontrasten mellem de to dele, der får det vilde til at se bevidst ud.
Hvordan laver man en vild have? Fem trin
1. Vælg ét afgrænset område
Gå en runde i haven og find et sted, du sjældent bruger: et hjørne bag skuret, en strimmel langs hækken eller en skråning, der er besværlig at slå. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler at tage små skridt og lære sin have at kende, og at overveje, hvor man færdes. Et lille område er nemt at følge og nemt at ændre, hvis du ikke bryder dig om resultatet. Se også, hvor der er sol, og hvor der er skygge. Det får betydning i trin 4.
| Placering | Synlighed for naboer | Hvad gør det pænt |
|---|---|---|
| Hjørne bag skur eller kompost | lav | en slået kant mod plænen |
| Strimmel langs hæk eller skel | middel | en jævn, tydelig kantlinje |
| Skråning, der er svær at slå | afhænger af haven | en slået sti eller kant ved siden af |
| Midt på plænen | høj | en bred slået ramme hele vejen rundt |
2. Beslut hvad der skal forblive ryddeligt
Skriv eller tegn, hvad der ikke ændres: terrassen, indkørslen, stien til døren og plænen nærmest huset. Det er den vigtigste beslutning for at undgå rod. Det, du ser først og oftest, præger indtrykket af haven, og de kortslåede områder viser, at nogen har taget stilling.
3. Giv det vilde en ramme med kanter og stier
DN foreslår at lade felterne omkring små stier være vilde områder med frit voksende græs. Du kan bruge samme tanke: slå en sti gennem eller langs området, og hold kanten mod plænen skarp. Så kan man gå tæt på det vilde og se på det, og det ligner et valg og ikke en glemt plet.
4. Vælg planter og frø efter stedet
Her afgør lys, jord og fugt, hvad der klarer sig. Vil du lade det eksisterende græs vokse frit, skal du ikke købe noget. Vil du have flere blomster, kan du så eller plante hjemmehørende arter. Hvilken vej der passer, afhænger af din jord og af, hvor meget plænen skal omlægges, og det gennemgår guiden om blomstereng på græsplæne. Vælg arter efter vækststedet i stedet for efter smag. Guiden om hjemmehørende planter forklarer, hvordan. Værktøjet Find den vilde plante, der passer til dit hjørne stiller fem korte spørgsmål om lys, jord og plads og foreslår, hvad du kan læse om først.
Ved køb af frø: tjek på posen, hvilke arter den indeholder, hvor de stammer fra, og hvilken jordtype blandingen er lavet til. Sammenlign også, hvor stort et areal posen er beregnet til, før du sammenligner priser. Mere om indkøb finder du under planter og frø.
5. Lav en plan for slåning og opfølgning
Et vildt område kræver stadig pleje, bare en anden slags. Hvornår og hvor ofte du slår, afhænger af området og af, hvad der vokser der. Princippet står i guiden om græsslåning i en vild have. Hold især kanter og stier korte, så den vilde del ser planlagt ud.
Et tænkt eksempel: hjørnet bag redskabsskuret
Eksemplet er sitets eget og bruger opdigtede tal. Forestil dig en villahave, hvor et hjørne på cirka fire gange fem meter bag redskabsskuret kun bliver slået, fordi det “plejer”. Ejeren beslutter, at terrasse, sti og plæne ved huset forbliver korte. Hjørnet får en slået kant og en smal sti ind til en bænk. I år lader hun græsset vokse og noterer, hvad der kommer op af sig selv. Først derefter overvejer hun at så eller plante. Hun har brugt en eftermiddag på at slå kanten, men ikke købt noget.
Det afhænger af din have, og her kan du have brug for andre
Guiden dækker et lille startområde i en almindelig have. Den lover ingen bestemt artsrigdom, og ingen kan love, hvilke planter eller dyr der dukker op. Den dækker ikke køkkenhave, skadedyr, store arealer eller haveanlæg uden vild-have-vinkel.
- Jord og lys: Tung lerjord, dyb skygge, krukker og dam kræver egne råd. Start med guiden om skygge.
- Regler på stedet: Spørg din grundejerforening eller kommune, hvis du er i tvivl om regler for beplantning og vedligehold i dit område. Guiden kender ikke dine lokale regler.
- Fagfolk: Er der store træer, afløb, skråninger eller fugtproblemer, så spørg en anlægsgartner eller en anden fagperson, før du ændrer noget.
- Redepladser: Blomster giver føde, men insekter har også brug for steder at bo. Det hører til under insekter og redepladser.
Din plan for de første tre ting i år
- Vælg og afmærk området, og skriv ned, hvad der forbliver ryddeligt.
- Slå en kant og en sti, så rammen er tydelig fra første dag.
- Se, hvad der kommer af sig selv, og vælg først derefter frø eller planter efter stedets lys og jord.
Spørgsmål om at lave en vild have
Hvor stor en del af haven skal være vild?
Der er ingen rigtig andel. DN anbefaler at tage små skridt. Start med ét område, og udvid først, når du kan se, hvordan det fungerer, og hvordan det passer til dig og dine naboer.
Ser en vild have ikke rodet ud?
Den kan gøre det, hvis alt er uplejet. Hold kanter, stier og området nærmest huset kortslået, så ser det vilde ud som et bevidst valg.
Skal jeg så frø, eller kan jeg bare lade græsset gro?
Begge dele er mulige. Hvis du lader græsset gro, ser du først, hvad der kommer af sig selv. Vil du have flere blomster, kan du så eller plante, men det kræver forberedelse af jorden. Se guiden om blomstereng på græsplæne.
Kommer der flere insekter, hvis jeg laver en vild have?
Det kan ingen love. Blomster og plads til det uplejede giver føde og levesteder, men hverken bestemte arter eller et bestemt antal kan garanteres.



